Vores fertilitetsbehandling step by step... (Opdateret 27. oktober 2013)

Scroll ned til den 27. oktober 2013 for at se seneste opdatering. :)

Jeg har jo ''lovet'' at denne blog også hander lidt om fertilitetsbehandling...derfor dette (laaaange) indlæg (næsten helt blottet for LCHF) for de, som måtte være interesserede. ;)

Da vi gik i gang med vores fertilitetsbehandling, savnede jeg beretninger fra andre ''lidelsesfælder'', der kunne fortælle mig - helt lavpraktisk -, hvad det var for noget, vi indledte os på. Jeg var så "heldig", at jeg havde to veninder, der begge havde været igennem fertilitetsbehandling (på godt og ondt - men begge med held), som jeg kunne trække på. Men ikke alle har dét. 

Derfor har jeg herunder opsummeret vores forløb, så du (hvis du har brug for det eller bare er nysgerrig) kan få indblik i hvad det vil sige, at gennemgå en fertilitetsbehandling. Jeg vil opdatere indlægget i takt med, at vores forløb skrider fremad, og der er nyt at berette. 

Det skal siges at alle behandlingsforløb er forskellige. Ikke kun fordi der er forskellige årsager til barnløshed, men også fordi gynækologer og læger er forskellige og har forskellig tilgang til fertilitetsproblemer og behandlingsmetoder. 

Vores forløb opsummeret 

8. august 2012: Hos lægen og prøvetagning
Vi går til egen læge for at blive undersøgt for uønsket barnløshed. En række undersøgelser sættes i gang (blodprøver for os begge, sædprøver for min mand). Resultatet af undersøgelserne - især min mands sædprøver (mistanke om autoimmunisering og herved kraftigt nedsat sædkvalitet) - munder ud i en henvisning til gynækolog. Lægerne opdager ikke min insulinresistens, og vi går derfor til gynækolog i den tro, at det er kraftigt nedsat sædkvalitet der gør, at vi ikke kan blive gravide.

12. september 2012: Forundersøgelse hos Gynækolog 
Vi har aftale på den gynækologiske klinik hos fertilitetsjordemoderen. Her får min mand taget nye blodprøver og jeg får lavet en smear og taget Klamydia test. Jeg har inden da fået taget (nye) blodprøver på et laboratorium. Gynækologen ønsker at starte forfra i udredningsforløbet, så der kigges slet ikke på tidligere tests taget hos lægen.

17. september 2012: 1. Sædprøve afleveres
Min mand afleverer 1. sædprøve på klinikken.

19. september 2012: Første møde med gynækologen - Svar på prøver
Første aftale hos gynækologen, hvor vi får svar på vores indledende prøver. Gynækologen melder med det samme ud, at jeg er insulinresistent, og at dette er årsagen til, at vi ikke kan blive gravide. Min mands sædkvalitet er han ikke bekymret for, den er lav, men intet der ikke kan rettes op på. Vi bliver begge sat på KISS kost, og jeg på Metformin. Indledningsvis 500 mg. om morgenen med besked om at sætte dosis op efter en måned til yderligere 500 mg. om aftenen (i forbindelse med måltiderne). Jeg bliver ultralydsscannet. Intet foruroligende dér. Vores videre forløb planlægges.

Metformin behandlingen
I måneden efter kæmper jeg en del med Metformin behandlingen. Har i de første par dage maveproblemer og derefter dagligt kvalme, lider af træthed, og har kraftigt nedsat appetit. Det stabiliserer sig over tid (en 3 uger), men begynder prompte igen da jeg forsøger at sætte dosis op den følgende måned. Der går derfor godt 1½ måned førend jeg lykkedes med at øge dosis. Herefter trivedes jeg fint med Metformin, og har i dag ingen ubehagelige bivirkninger. Jeg tabte mig de første par måneder ca. 3-4 kilo.

24. september 2012: 2. Sædprøve afleveres 
Min mand afleverer 2. sædprøve på klinikken.

9. oktober 2012: Svar på sædprøver
Vi får svar på min mands sædprøver. Stadig intet at være bekymret for. Næste møde aftales. Der skal gå lidt tid, så kost og Metformin kan nå at få effekt. Næste aftale bliver til en gennemskylning af mine æggeledere (HSU) for at få konstateret, om der er passage. Undersøgelsen skal foretages på min 2. cyklus' 7., 8., 9. eller 10. dag. 

17. december 2012: HSU - Gennemskylning af æggelederne
Jeg får foretaget HSU. Det er meget forskelligt, hvordan kvinder oplever en gennemskylning. Nogle mærker næsten intet (en af mine veninder var én af disse) mens andre mærker en del... Det viste sig, at jeg hørte til den sidste del. ;)

Inden undersøgelsen havde jeg (som anbefalet) taget en god dosis smertestillende (2 Ipren + 1 Panodil). Undersøgelsen foregår således, at man først bliver bedøvet 4 steder på livmoderhalsen. Dette mærkede jeg næsten ikke. Herefter føres et super tyndt og blødt karteter op igennem livmoderhalsen. En lille ballon for enden af karteteret pustes op. Jeg mærkede lidt menstruationslignende smerter da dette skete. Ballonen skal sikre, at den væske der senere føres ind i livmoderen passerer videre ud gennem æggelederne og ikke bare tilbage ud gennem livmoderhalsen. Væske og luft sprøjtes dernæst ind i livmoderen. Man bliver scannet imens, så gynækologen kan se hvordan væsken opfører sig. Dette gjorde helt sindsygt ondt (!). Det viste sig så også at jeg rent faktisk ikke havde passage, og at passage blev skabt mens væsken pressede på. 

Det siges at man i op til 3 måneder efter en gennemskylning, forøger sine chancer for at blive gravid betydeligt. At der (nu) var passage betød, at vi kunne gå i gang med inseminationer ved næste ægløsning.
Jeg gik på arbejde efter undersøgelsen og havde ingen yderligere smerter, havde blot lidt pletblødninger.

21. januar 2013: Ægscanning 
Vi møder op hos fertilitetsjordemoderen på 12. dagen for min første cyklus siden HSU'en. Mine æg scannes og måles i forsøget på at regne ud, hvornår min ægløsning er. Jordemoderen fortæller, at mine æg er lidt PCO-agtige (ligger som en perlekæde og ''spejler'' sig i hinanden). For bedre at kunne regne ud hvor hurtigt mine æg vokser, aftalte vi tid 3 dage efter til en ny scanning.

24. januar 2013: Ægscanning
2. ægscanning. Det besluttes (efter mange nøje beregninger) at vi skal insemineres tirsdag den 29. januar. Det betød, at jeg skulle tage ægløsningssprøjte derhjemme søndag aften - 36 timer inden inseminationen.

27. januar 2013: Ægløsningssprøjte 
Min mand giver mig ægløsningssprøjten i maven, da jeg er for stor en kylling til selv at gøre det. ;) Jeg kunne INTET mærke!

29. januar 2013: 1. Inseminationsforsøg
Vi kører til klinikken og afleverer sædprøve kl. 9.00. Sæden skal renses op, hvilket tager 1 time. Kl. 10.00 møder vi op derinde igen (til et mindre kaos, da al strømmen er gået, og vi frygter at blive sendt hjem og spilde en ægløsning! I sidste øjeblik kommer strømmen igen, og vi kan blive insemineret) :)

Inseminationen foregår således, at et karteter bliver lagt op i livmoderen hvorigennem sæden sprøjtes op. Det gjorde lidt ondt - menstruationslignende smerter, og jeg blødte en del (også i dagene efter (har åbenbart meget følsomme slimhinder=). Umiddelbart efter inseminationen skulle jeg ligge stille i 5 minutter. Det var dét...hjem og vente!

Det viser sig i øvrigt at min mands sædkvalitet er forbedret markant! Fra at være stærkt nedsat til nu at være rigtig god endda! Hurra for KISS, fiskeolie og vitamintilskud med ekstra megen Zink! :)

Uge 6: Kostomlægning
Vi har fået øjnene op for LCHF, og skifter KISS ud med LCHF.

9. februar 2013: Negativ graviditetstest
Jeg får menstruation. På trods af menstruation skal man tage graviditets test på 14. dagen efter inseminationen. Jeg tog en test dag 2 i min cyklus og igen et par dage senere - begge negative.

12. februar 2013: Ægscanning og nej til hormoner
På 3. dagen i min cyklus møder jeg op på klinikken til ægscanning og til vurdering af, om jeg skal have hormoner inden næste inseminationsforsøg. På trods  at at feritilitetsjordemoderen siger, at det ser ud til, at mine æg løsner sig førend de egentlig er modne nok til en befrugtning, siger jeg nej tak til hormoner (af frygt for de bivirkninger, der følger med). 

20. februar 2013: Ægscanning
12. dagen i min cyklus. Ny ægscanning.

22. februar 2013: Ægscanning og beslutning om pause
14. dagen i min cyklus. Ny ægscanning. Det besluttes at vi springer en cyklus over, da mine æg som anmodet ikke vokser nok. Vi besluttede samtidig, at jeg fra næste cyklus skal have hormoner.

18. marts 2013: Påsken kommer i vejen...
Egentlig er i morgen 3. dagen i min cyklus, og jeg skulle have påbegyndt hormonbehandling. MEN ak - påsken kommer i vejen, og gynækologen giver ikke hormoner op til påske.
Derfor udskydes projektet endnu en måned....

22. april 2013: Første dosis hormoner...
3. dagen i min cyklus. Blev skannet (for eventuelle cyster, da man ikke giver hormoner, hvis man har cyster). Alt så fint ud. Så jeg fik recept med hjem på Pergotime...nok til 5 dage. 2 små piller om dagen, og besked på at komme igen på 10. dagen i min cyklus til en ny skanning. 

29. april 2013: Flere hormoner...
Det gik fint med hormonbehandlingen. Ingen større bivirkninger at bemærke (min mand påstod at jeg ikke var mere umulig end vanligt - og det er jo rart at vide:).
Fik dog ret kraftige menstruationssmerter på sidste dagen i min menstruation (plejer stort set ikke at mærke en disse!), men om det kan tilskrives hormonerne, ved jeg ikke. 
10. dagens skanning gik okay, men mine æg var ikke vokset nok. Så fik recept på yderligere 3 dage med Pergotime. 

2. maj 2013: Flere hormoner igen igen...
Skanning på 10. dagen. Der var ikke sket de store forandringer med mine æg. Jeg reagerer ergo ikke godt nok på Pergotime. Det er - sagde jordemoderen - ikke så atypisk. Mange reagerer lidt på stimulationen lige i begyndelsen, men derefter går udviklingen i sig selv.
Derfor fik jeg denne gang recept med på et andet hormon. Mærket er "Gonal-f" - men det virksomme stof er Follitropin alfa. Det er ikke 2 små piller per dag, men i stedet en injektions sprøjte som jeg skal sprøjte mig selv med de næste 4 dage (dosis 37,5). Det er en lav dosis, men man skal jo starte ét sted. Så må vi se om jeg reagerer bedre på dette (og helst ikke i form af grimme bivirkninger tak!). ,-)
1. sprøjte er taget. Det var ikke slemt (egentlig var lugten den værste - virkelig grim medicinsk lugt). Manden min fik lov at gøre det (tøse-tøs som jeg er). Nu må vi se, om jeg bliver så vant til det her med sprøjter, at jeg selv kan begynde at gøre det (...en dag...men ikke i morgen).

27. oktober 2013: Status...
Det er en god rum tiden siden, jeg sidst var omkring vores fertilitetsbehandling her på bloggen. Årsagen er i bund og grund, at jeg på et tidspunkt besluttede, at holde lav profil og lade behandlingen gå sin gang uden al for megen fokus. Synes pludselig at behandlingen kom til at fylde alt for meget i snakken med mine nærmeste, i hverdagen med behandlinger og ikke mindst i mit hoved. Så beslutningen handlede lige så meget om, at få ro, og forsøge ikke at lade denne del af mit og vores liv fylde alt for meget. 

Men eftersom denne blog jo også omhandler fertilitetsbehandling - synes jeg det er på tide med en status. 

Siden maj er jeg blevet insemineret yderligere 2 gange (altså pt. 3 inseminationer alt i alt). Det viste sig at jeg reagerede fint på den lave dose af "Gonal-f". Den ene insemination skete på en kombi af Pergotime og Gonal-f - den anden udelukkende på den lave dose af Gonal-f. Stadig helt uden bivirkninger, og med fine æg til følge. 
3. insemination talte dog ikke rigtigt, da mine æg modnede sindsygt hurtigt (på 9. dagen af min cyklus, hvor det normalt er på 16. dagen!), derfor tog min Gynækolog det lidt som et ''long-shot''. Det førte da også til at vi troede jeg var gravid - hvilket jeg ikke var. Så den 3. gang ledte direkte op til en ufrillig pause. 
Herefter valgte vi selv at holde et par måneders pause. For lige at få det hele lidt på afstand, og slappe af hen over sommeren. Denne beslutning blev fuldt ud bakket op af vores Gynækolog....så den var ikke svær at tage. 

Nu er vi så i gang igen. Denne gang giver vi den hele armen - fuld power på Gonal-f (dose 75 i 10 dage). Tak for kaffe! 
Positiv: 

• Jeg har lært at stikke mig selv. Så selve denne proces fylder ikke så meget længere. Det er (mere eller mindre) blevet vane. 

Negativ: 

• Jeg har for første gang mærket til bivirkningerne. Ikke slemt som sådan. Men havde et par dage hvor jeg var helt nede i kuldkælderen og småtudede over alt og intet. Det stod dog kun på et par dage, og jeg var fuldt opmærksom på, at det ikke var en del af mit ''normale'' reaktions mønster - og det hjalp derfor (en smule) at vide, at det højst sandsynligt kunne tilskrives hormonbehandlingen. ;-) 
• Det er dyrt! Er taknemmelig for at sygesikringen tager sin del, og at jeg oven i dette er medlem af Danmark. Havde jeg ikke været det, havde vi betalt omkring 3400 kr. for medicin på blot 10 dage. Det er altså en slat! Men takket være tilskud har vi ''kun'' sluppet omkring 2000. 
• Har lært sindsygt meget om tilskudsreglerne for medicin. ;-) 
• Der findes mange mærker af Gonal-f på markedet. Sjovt nok har mange Apoteker slet ikke Gonal-f hjemme. Det er en bestillingsvare (hvilket ikke hjælper meget, når man som oftest skal i behandling med det samme)! Så er der de Apoteker, der kun vælger at have det dyre præparat hjemme (prisforskellen er stor - omkring 700 kr. +). Det har betydet, at medicinen har været enormt svær at få fat på. Vi var på Apoteket af to omgange, da vi skulle købe nye forsyninger undervejs i forløbet. Hver gang besøgte vi 3 Apoteker, førend det lykkedes os at få fingre i Gonal-f. Og ikke hver gang i den billige version. Det kan betale sig at tale med Apotekerne og høre, hvilke præparater de som standard har hjemme (om nogen). Så slipper man måske for en forgæves køretur næste gang.  
• Efter alle disse praktikaliteter: Jeg (mine æg) har ikke reageret nær så på høj dose som tidligere på den lave. Sjovt nok. Men min Gynækolog kalder denne gang for "drille-gangen". Det er åbenbart meget normalt, at man efter nogle behandlinger pludselig reagerer anderledes på hormonet end forventet. (Suk...det skal ikke være let). 

Det var noget af en smøre (!), og alt sammen bare for at sige, at vi stadig klør på - men at vi holder lidt lav profil i forhold til at opdatere både blog og de nærmeste omkring forløbet. Sker der noget spændende, skal jeg nok lade høre fra mig. :)


To be continued...