Viser opslag med etiketten Slanketip. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Slanketip. Vis alle opslag

torsdag den 7. marts 2013

Vægttab med LCHF

Okay! Lettere desillusioneret må jeg indrømme, at det med vægttab bare ikke er let!




LCHF er måske vejen? Jeg ved det ikke! Men selv med LCHF er kunsten svær, og der vil stadig være afsavn og retningslinjer, der skal følges. 

Da jeg startede på LCHF, tabte jeg lynhurtigt ca. 3 kg. - de letteste 3 kg. jeg nogensinde har tabt. Jeg var meget begejstret! :)

Jeg syntes det hele gav mening! 

"Sænk din insulin, og du vil tabe dig" - det giver virkelig god mening for en insulinresistent, der ellers har kæmpet med at tabe sig på konventionelle kure høje på kulhydrat. 
Det giver STADIG god mening...men jeg taber mig bare ikke (lige nu).
Jeg har endda taget en smule af det tabte på. 

Jeg vil lige gøre det klart...i bund og grund spiser jeg ikke LCHF for at tabe mig, men for at få styr på min insulinresistens og forhåbentlig blive gravid et sted i forløbet. 
MEN...jeg ville nu gerne af med de sidste 5 - 6 kilo, og en vægtøgning (uanset hvor lille) er en hån direkte op i mit åbne ansigt...nu hvor jeg lige syntes det gik så godt, og jeg havde ''fanget fidusen''. Øv... ;) 


Gode råd til et vægttab med LCHF
Når jeg læser gode råd om hvordan man taber sig på LCHF, så vil det uanset hvad lede til afsavn og en mere strikt diæt (i min optik). No easy way out... ;)

Nogle af rådene lyder (i kort version) som følger:

  • Hold igen med nødder, da de indeholder en del kulhydrat
  • Spis mindre mejeriprodukter såsom yoghurt, mælk og ost, da disse kan indeholde en hel del mælkesukker og proteinet i mælken kan øge insulinniveauet (smør ekskluderet) 
  • Spis mere protein (skriver nogen - da det øger forbrændingen og mætheden)
  • Spise mindre protein (skriver andre - da for meget protein øger insulinniveauet)
  • Hold stress niveauet nede (Cortisol kan besværliggøre ethvert vægttab)
  • Pas på at du ikke spiser for mange kulhydrater - du tror måske du spiser Low Carb, men der findes så mange fælder derude (læs om én af dem her på Lørnas blog)
  • Undgå kunstige sødestoffer (de kan efter sigende få dit insulinniveau til at stige - bl.a. alene ved kroppens forventning om, at den vil få noget sødt)
  • Spis kun til måltiderne (hold igen med snacks og kager - også selvom disse er LCHF venlige)
  • Motioner (gerne enten muskel- eller intervaltræning, der gør kroppens celler mere følsomme overfor insulin)
  • Hold igen med alkohol og mørk chokolade 
Jeg har hovedsageligt hentet disse kostråd fra dietdoctoren (der i øvrigt kører en følgeton med slankeråd) og Anna Halléns kostråd (hentet fra Marias LCHF blog). 

Nej! Det skal ikke være let...
Og det er heller ikke let, at gennemskue alle kostrådene. 
Insulin er en kompliceret størrelse! 
Hvis kroppen - bare i forventningen om at få kulhydrat - kan begynde at producere insulin! Hvordan kan man så vinde!? Og hvis protein (også i form af mejeriprodukter) pludselig også er en insulin-trigger...hvad er der så næsten tilbage ud over grøntsager og olier? 

Men jeg giver ikke op!
Niks. For når alt kommer til alt er der ingen tvivl om, at jeg uanset hvad, vil sænke mit insulinniveau med LCHF (ift. konventionelle kostretninger). 
Desuden: et vægttab er et vægttab, og man skal være tålmodig med vægttab! Det kan komme i bølger, og der vil altid være perioder, hvor alt bare står stille og frustrationerne melder sig (hvis man lader dem).
...og dét vil jeg så prøve: Ikke at lade frustrationerne melde sig (!) og samtidig holde fokus på hvorfor jeg spiser LCHF, og huske på alle de gode ting denne livsstil bringer med sig! :)


mandag den 18. februar 2013

Mediernes slankeråd...



Det er sjovt som jeg (efter LCHF) pludselig ser mediernes slankeråd i et helt andet lys. Jeg føler mig sært "bedre oplyst" end diverse uddannede og anderkendte diætister, og pludselig vækker disse slankeråd en form for afmagt hos mig. 
Afmagt fordi jeg ved, at SÅ mange mennesker lytter til disse råd (det er også svært ikke at gøre det...aviser og blade er jo plastret til med dem), og forsøger at leve efter dem uden anden effekt end afsavn og manglende succes. Jeg har selv gjort det i årevis...

Med LCHF i tankerne lister jeg her en udvalgt lille håndfuld af disse "fantastiske" råd fra sundhedsapostler og andet godtfolk. Døm selv. 


Kaloriebomber i kaffekoppenEn stor café latte med sødmælk 270 kalorier, hvilket svarer til lidt mere end en halv liter sukkerholdig cola.Men det er ikke kun café latte, der kan være synderen på vægten. En cappuccino på sødmælk indeholder for eksempel 120 kalorier, og kaffedrikke med sukker, sirup eller flødeskum kan nærme sig 650 kalorier.Det sunde valg
Når først du er opmærksom på kaffekoppens kaloriefælde, er der en række ting, du kan gøre for at undgå fedtfælderne."Bed om skummetmælk i din kaffedrik i stedet for sødmælk. På den måde sparer du halvdelen af kalorierne" 
I sidste ende er det allerbedst at drikke den sorte, rene kaffe, for der er 0 kalorier i. Henrik Duer 

Madpyramiden er god at styre efter. Den viser meget godt, at der er noget, der er næsten gratis at spise som f.eks. grove grøntsager. Og begynd så at tælle kalorier. De skal i en slankeperiode helst ikke nå op over 1.100 kcal om dagen. Derfor er det også vigtigt at indstille dig på, at du ikke kommer udenom en periode, hvor du er sulten. Her er det så værd at huske på, at det ikke er farligt at være sulten for en tid. Bente Klarlund

Ost er en god kilde til protein og kalcium. Når du køber ost, skal du være ekstra opmærksom på fedtprocenten, da mange oste har et højt indehold af fedt.  SlankeDoktor.dk anbefaler max 17 % fedt/30+. Ca. 2 skiver mager ost om dagen er rimeligt at spise. Ost som hytteost, light smøreost og rygeost kan spises i større mængder.  

Kom godt i gang med TURBOslankMorgen og formiddag: Spis frisk og tørret frugt og frugtsalat, og drik juice og smoothies de første 4 timer af din dag. Spis al den frugt, du kan. Herunder får du forslag til hvad du kan spise undervejs. Lene Hansson

Og vinderen af "Det Sygeste Slanketip Nogensinde" går til...tadaaa:  


TAG TIL ET FATTIGT LANDStéphanie Surrugue, 33 år:„Mit bedste slankeråd er at rejse til et meget varmt, meget fattigt land. Jeg har tabt mig adskillige kilo af at rejse i lande som Haiti og Indien, fordi man drikker så meget vand, intet slik kan købe og kun spise meget lidt mad, fordi man er bange for at tilbringe resten af turen på diverse uhumske toiletter. Og metoden kan jo, hvis man har lidt ryggrad, ret nemt implementeres i den danske hverdag: Masser af vand, intet slik og ikke noget grovæderi.“