Viser opslag med etiketten Opskrift. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Opskrift. Vis alle opslag

lørdag den 16. november 2013

Hjemmelavede kødboller til suppen - LCHF venlige

Jeg elsker suppe! Alle slags supper! Og efteråret indbyder heldigvis til mere suppe-spisning end den varme sommer har gjort. :)

Tidligere har vi fast haft færdiglavede kødboller liggende i fryseren - supermarkedets de "bedste". Altid klar til at tilføje lidt protein til vores supper. Super nemt og hurtigt. Men men men!!! 

Efter jeg er begyndt at spise LCHF, er jeg blevet mere og mere sart overfor færdigproducerede madvarer - og kødboller fra køledisken i supermarkedet er nok noget af det mest tarvelige, jeg kan komme i tanke om (jeg aner jo ikke hvad de har puttet i eller hvor kødet kommer fra!!). Derfor er det slut! - ikke med at have kødboller i fryseren (heldigvis), men med at købe dem færdiglavet! ;) 

Og nøj for en forskel, når man laver dem selv! De er helt igennem fantastiske! Det er heller ikke svært, men tager naturligvis lidt tid. Derfor koger jeg gerne en ordentlig omgang ad gangen, og fryser dem ned i mindre portioner. Så er de klar til at tage op af fryseren til en suppe (eller en gang boller i karry). 




Opskrift på hjemmelavede kødboller - uden mel
500 g. hakket økologisk frilands svinekød (man kan også blande kalv- og svin)
2½ dl. mælk
1 æg
2 spsk. revet løg
2 spsk. Loppefrøskaller
2 tsk. salt 
Friskkværnet peber
Evt. 2 bouillon terninger til kogevandet eller en suppekvist (af fx persille, porre, gulerod, selleri) 

Fremgangsmåde
Rør alle ingredienserne grundigt sammen i en røreskål (farsen har godt af at blive rørt godt og længe). Hold eventuelt lidt tilbage med mælken, så din fars ikke bliver for lind. Gør den det, kan du altid tilsætte lidt ekstra Loppefrøskaller. Bliver den for fast, tilføjer du naturligvis bare mere mælk. :)

Lad farsen hvile mens du sætter en stor gryde med vand over at koge. Hvis du ønsker det, kan du opløse et par bouillon terninger i vandet eller tilsætte en suppekvist. Det giver lige lidt "ekstra" til dine kødboller. 
Vandet skal ikke ''bulder-koge'', men bare små-koge. 

Inden du koger første hold boller, er det altid en god idé at lave en test-bolle for at smage, om du har krydret farsen nok. 

Rør farsen igennem. Dyp en teske i det kogende vand, og form en kødbolle. Vær opmærksom på, at bollerne bliver lidt større når de har kogt. Kog kun ét lag kødboller ad gangen. De koges i cirka 8-10 minutter - eller til de føles faste. Jeg plejer at tage tid, fra jeg har lagt sidste bolle i vandet. Så er jeg sikker på, at alle har fået nok. 

Tag bollerne op ad vandet med en hulske og læg dem til afdrypning i en si. 
Fortsæt med et nyt hold boller indtil al farsen er kogt til fine små kødboller. 

Når kødbollerne er kølet ned, kan de fordeles i fryseposer i passende portioner. 
Voila - du har nu fryseren fuld med (for mig cirka 5 portioner til 2 personer) kødboller, som du kan spise med god samvittighed nu, hvor du ved, hvad der er puttet i dem. :) 


Kødbollerne er afprøvet med stor succes i fx blomkåls- og tomatsuppe. Mmm...

Nu kan efteråret og vinteren bare komme an! :)



søndag den 29. september 2013

Bearnaise!

SÅ lykkedes det mig endelig...at mestre bearnaise saucen! Prøvede nogle gange for et lille års tid siden, hvor det virkede som et sindssygt stort arbejde med gentagne mislykkede forsøg og en masse spildt smør. Tænker det nok var fordi, jeg insisterede på at gøre det direkte på kogepladen og ikke over vandbad (dumt). Men ikke mere!
Tænk sig...det er jo nemt" (Så længe det gøres over vandbad) ;-)


Jeg bruger færdig bearnaise essens, når det skal gå hurtigt, men essensen er ikke den del, der er svær - den er blot lidt tidskrævende. Denne opskrift er med færdig Bearnaise Essens.

Opskrift på Bearnaise sauce (4 personer - eller 2! *Host*)
250 g. Smør (klaret)
4 Æggeblommer (jeg bruger pasteuriserede)
2-3 spsk. Bearnaise Essens
Lille bundt frisk Estragon
Salt

Fremgangsmåde
Smørret smeltes ved medium varme i en gryde. Smørret skal klares, hvilket betyder, at den hvide del af smørret skal falde til bunds, og man kun bruger den klare del.
Hæld det klare smør over i en skål. Gør du det langsomt og roligt behøver du ikke at si det gennem et kaffefilter eller andet (som nogle vælger at gøre). Stop med at hælde så snart du når til den hvide masse (denne skal blot kasseres).  
Lad det klarede smør køle til det er fingervarmt.

Gør vandbad klar (fyld vand i bunden af en stor gryde - en mindre gryde sættes oveni. Den lille gryde bund må ikke røre vandet).

Det vigtigste hele vejen igennem er, at saucen på intet tidspunkt bliver for varm! Så stik ind imellem en finger ned til den og test temperaturen. Jeg lader den ikke blive meget mere end lun. 

Tænd for varmen under gryden, og lad vandet begynde at simre let (LET!). Pisk æggeblommerne sammen med Bearnaise Essensen. Der skal piskes godt så det skummer op og indtil det tykner en smule.

Herefter kan du lige så stille begynde at tilføje det klarede, fingervarme smør. Jeg bruger en lille sovseske, og hælder én ske ad gangen i en tynd stråle ned til æggemassen samtidig med, at jeg pisker/rører smørret ind i æggemassen. Der skal egentlig ikke piskes så hårdt. Ikke så længe at smørret tilføjes lige så stille, så det lige så langsomt "integreres" i æggeblommerne.
Jeg fortsætter faktisk sådan indtil al smørret er brugt - én sovseske ad gangen.

Saucen vil langsomt blive tykkere og tykkere. Husk hele tiden at kontrollere varmen. Bliver saucen for varm, tages den lille gryde op af vandbadet og processen fortsættes uden varme indtil saucen igen har den rette (lave) temperatur.

Til sidst tilføjes hakket frisk estragon (jeg synes det er fantastisk med meget estragon - nogle tilsætter også frisk kørvel). Smag til med salt og eventuelt et skvæt Bearnaise Essens, hvis saucen er blevet for "fed" i smagen.
Hvis du synes saucen er for kold til at servere, kan du forsigtigt varme den let over vandbadet. Men husk...bliver saucen for varm skiller den hurtigt - og bearnaise skal faktisk ikke serveres varm.


Serveres (i rigelige mængder) ;-) til fx en god bøf, en salat og en omgang bønne-fritter (opskrift på disse følger snarest).

tirsdag den 17. september 2013

Nyt legetøj: Spiralizer

Endelig fik jeg fingre i en Spiralizer. :D Jeg lagde stille ud med den mindste af slagsen, Gefu Spiralizer (gider ikke at sådan en himstregims skal fylde en hel køkkenskuffe). 


Gefu Spiralizer.
Min Spiralizer er købt på Amazon.com til kun et par hundrede kroner. 

På trods af at den er lille og billig, er den nem at bruge og laver de fineste grøntsags-spiraler! Se bare her: 



Spiralerne kan laves i to forskellige tykkelser. Længden styrer du selv. 

Det tager under 5 minutter at lave spiraler til en god gang squash spagetti - fx som tilbehør til kød- eller tomatsovs.

Opskrift på Squash Spagetti (lavet med spiralizer) 
1 squash (nok til 2 - 3 personer)
God olivenolie
Salt

Fremgangsmåde
Vask squashen og skær den ene ende af. Indsæt squashen i din Spiralizer og drej den til de fineste spiraler. Vend dem i en god olivenolie og lidt salt. 
Færdig!

Når sovsen (som herunder kødsovs med cocktailpølser) kommer over spiralerne tager de hurtigt varme, og gør opvarmning af spiralerne overflødig. 




Glad for min Spiralizer :)
  1. Det er hurtigt (meget hurtigere end at koge pasta!)
  2. En fantastisk måde at få flere grøntsager indenbords på!
  3. OG så smager det altså godt! 
  4. Netop denne spiralizer (Gefu Spiralizer) optager næsten ingen plads i køkkenskuffen og er nem at rengøre (går fint i opvaskemaskine)
  5. :)

torsdag den 11. juli 2013

Koteletter i fad - ikke old style...men LCHF style

Koteletter i fad er liiidt "old style". ;) Og jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst har lavet koteletter i fad (om nogen sinde). MEN ikke desto mindre fik vi lavet en ret fantastisk (LCHF venlig) version. Vellykket...hvis jeg selv skal sige det (og det kommer fra én, der aldrig har været specielt vild med koteletter i fad!!). ;) 




Opskriften er stadig ret traditionel, men jeg bringer den alligevel her. 

Opskrift på Koteletter i Fad (2 personer)
2 stk. gode frilands (gerne øko) svine koteletter 
1 dåse hakkede tomater
1 aubergine
1 squash
Eventuelt en bakke mark champignoner eller andre grøntsager...kan varieres!
1 stort løg
1 fed hvidløg
Gratineringsost (vi brugte Fløde Havarti med stor succes) 
Fløde
Salt & Peber
Paprika
Evt. lidt frisk Timian (eller tørret)
Olivenolie eller smør til stegning

Fremgangsmåde
Dup koteletterne tørre. Krydder dem med salt & peber og drys dem herefter godt med paprika. Steg dem kort i smør eller olie (de skal bare lige blive brune på overfladen - ikke gennemsteges!!). Tag dem op af panden og læg dem i et ildfast fad. 

Snit grøntsager, løg og hvidløg. Grøntsagerne skal ikke snittes fint, men må gerne være i mundrette bidder. I en gryde klares løg og hvidløg af i olie og grøntsagerne tilsættes. De steges hurtigt sammen med løg og hvidløg inden de hakkede tomater tilføjes. Varm retten kort igennem og smag til med salt, peber, (rigeligt) fløde, paprika og timian (husk at grøntsagerne ikke skal blive færdige i gryden, men først senere i ovnen sammen med kødet). Hæld grøntsagssovsen ned til koteletterne i det ildfaste fad. 
Læg gratineringsost hen over retten (lige så meget eller lidt som du ønsker). 
Fadet sættes ind i en 200 grader varm ovn i ca. 20 minutter - dog alt afhængigt af koteletternes tykkelse.  

Server - evt. med et grønt drys af friskhakket persille.

De rigelige grøntsager (og ost!!) supplerer faktisk retten bedre end både ris og brød!! Mmmm.... :) 



lørdag den 6. juli 2013

Nem og lækker sommermad

Jo, sommeren ER over os. Vi har ferie på 2. (snart 3. og sidste uge..ssshhh!!) og endelig er vejret ved at være med os. :)

INDEN vejret var dét, måtte vi dog stege vores bøffer på panden og ikke på grillen...ikke desto mindre fik vi lavet dejlig sommerlig mad, med lidt ''synd'' i form af nye kartofler (fra spand) og hjemmedyrket salat. 




Med eller uden kartofler, så er (sommer)mad som dette bevis på, hvor nemt det kan være at lave god og sund LCHF mad. 

Faktisk vil jeg nøjedes med at lade billederne tale deres eget sprog...en opskrift er vist overflødig. ;) 



Steg et par gode frilands bøffer på panden (optimalt på grillen)
Lav en dejlig salat.
Denne er med urter fra haven
- fennikel, kørvel, rød skovsyre
og blomster fra purløg og fennikel. :) 


Salaten blev dynget til med en god feta
og olie/eddike dressing.
Husk masser af smør på bøf og kartofler. :)

Velbekomme!




mandag den 3. juni 2013

Tosset med Thai mad....

Her i huset er vi tossede med Thai mad. Og heldigvis falder det så heldigt ud, at rigtig mange Thai retter er fabelagtige i LCHF verdenen - hvis man altså dropper risene. ;-)

Vi oplever gang på gang, at det rent faktisk ikke er det store afsavn at droppe ris. Så længe sovsen er god den er akkompagneret med masser af lækre sprøde grøntsager. 



Her er en opskrift - som jeg har lavet om og om igen...både før og efter min tid med LCHF. 

Opskriften kan varieres i det uendelige (og egner sig fantastisk til ''tøm-grøntsags-skuffen''). 

Ingredienserne nævnt herunder er taget lidt på slump....

Opskrift på Thai Curry (nok til 3 store portioner)
300 g. (Øko) Kylling (gerne bryst) skåret i mundrette bidder
1 dåse Fuldfed Kokosmælk
2-3 tsk. god Curry Pasta (Fx Red Dragon rød eller grøn)
5-6 Kafir Lime blade
Olivenolie (fx) 
Salt
Eksempler på grøntsager (denne gang havde jeg bare rødløg, peberfrugt, sukkerærter og lidt hvidløg):
Rød og gul peberfrugt
Rødløg
Squash
Sukkerærter
Hvidløg
Tomat
Chilier
(Før LCHF puttede jeg næsten altid gulerødder i)
Eller hvad du nu har i grøntsagsskuffen... :) 

Fremgangsmåde
Skær kyllingen i mundrette stykker. Snit grøntsagerne - ikke for fint, og gerne i strimler. 
I en wok (eller dyb pande) varmer du et godt skvæt olie sammen med Curry Pastaen. Den skal ''brændes'' af så den frigiver alle de fantastiske aromaer. Kyllingen tilsættes og brunes af. 

Hæld kokosmælk ned i panden sammen med Kafir bladene. Lad det simre til kyllingen er næsten færdig. Tilsæt nu grøntsagerne i rækkefølge efter hvilken grøntsag, der skal tilberedes mest. Kunsten er at grøntsagerne ender med at være dejligt sprøde, men ikke undertilberedte. Lige inden grøntsagerne er færdige smages sovsen til med salt og evt. mere curry paste. 

Serveres rygende varm i dybe tallerkener (husk en ske til sovsen). :)


fredag den 31. maj 2013

"Klassisk" Italiensk Citrontærte

Jeg bager ikke utroligt meget...egentlig mest fordi, jeg ofte synes at LCHF kager ''bare ikke er det samme''. 

Men fornylig fik jeg ENDLIG fat i Fedtreduceret Mandelmel fra Funktionel Mad, og tja...så er der jo ingen undskyldning for ikke at bage! :) 



Jeg så en dag en LCHF opskrift på citron tærte. Det lød egentlig ret godt, men var bange for at den blev for 'ægget' (som jeg ofte synes LCHF kager har det med at blive). Derfor tog jeg chancen, og kopierede en opskrift på klassisk italiensk Citron tærte - dog skiftede jeg hvedemel ud med Mandelmel og sukker ud med Sukrin Melis. Og vupti...fantastisk dejlig citrontærte. :) 

Denne citron tærte er min hidtil mest vellykkede LCHF kage! Virkelig!!
Her er opskriften.




Opskrift på "Klassisk" Italiensk Citrontærte - LCHF-Style

Ingredienser Tærte bund (23 cm. tærtefad) 
225 g. kold smør
3 dl. Fedtreduceret Mandelmel
1 dl. Sukrin Melis
1 dl. Finthakkede Mandler (jeg kørte dem hurtigt igennem minihakkeren)
1 - 2 Æggeblommer (sammenpiskede så du kan tilføre lidt efter lidt)
Evt. lidt vand

Fremgangsmåde Tærte bund
Bland Mandelmel, Sukrin Melis og de finthakkede mandler. Heri smuldres det kolde smør. Sammel dejen med æggeblomme - tilfør æggeblomme lidt ad gangen, til dejen er samlet (præcis som gl.daws mørdej). 
Lad evt. dejen hvile køligt i en times tid inden du ruller det ud, og beklæder en smurt tærteform (bund og sider) med dejen. (Dét havde jeg ikke tålmodighed til, så jeg pressede dejen ud i tærtefadet med det sammen). 
Prik bunden med en gaffel. 
Bages ved 200 grader i 10 - 15 minutter. 

Ingredienser fyld
4 store æg
Saft og revet skal fra 3 økologiske Citroner
175 g. Sukrin Melis
100 g. smeltet Smør

Fremgangsmåde fyld
Slå æggene ud i en skål og pisk dem let. Tilsæt saft og skal (pas på ikke at få den hvide del af skallen med når du river citronerne). Pisk massen godt. Røres forsigtigt sammen med den smeltede smør. 
Hæld fyldet i den forbagte tærte bund.
Bages ved 200 grader i 25 - 30 minutter. 


Server med kold flødeskum og eventuelt lidt bær (fx hindbær eller blåbær). 

Kan godt holde sig nogle dage i køleskab - smagen forbliver god, men konsistensen bliver let knasende (Sukrinen krystalliserer åbenbart, når den køles ned). 

Nammenam! :) 


tirsdag den 28. maj 2013

Koldskål LCHF-Style

Når varmegraderne begynder at banke på, begynder min mand helt automatisk at sukke efter koldskål (det behøver faktisk ikke at være specielt varmt, før han går i gang)! Og den del er jo unægteligt blevet liiidt mere besværlig nu, hvor vi ikke bare kan hive den færdiglavede vare ned fra køleskabet i supermarkedet. 

Men så er det altså heller ikke værre! ;) 

Jeg lavede i hvert fald en LCHF venlig koldskål i går...og den smagte fantastisk. 

Så sommer - (please) do your worst! :)



Opskrift på LCHF Koldskål
4 pasteuriserende æggeblommer
7 spsk. Sukrin (eller mindre/mere om du ønsker - smag gerne til)
½ l. Gammeldags Økologisk Kærnemælk
½ l. Økologisk Tykmælk
½ tsk. Vanille pulver (Urtekram)
Skallen fra 1 økologisk Citron (helt fint-revet og uden den hvide del af skallen)

Fremgangsmåde
Pisk æggeblommer med Sukrin og vanille pulver til massen er tyk og lys (og Sukrinen er opløst). Tilsæt citron skal, tykmælk og kærnemælk. Rør godt igennem. 
Køl og spis. :)

Forslag til tilbehør / drys
Ristede mandler og solsikkekerner. Jordbær. Blåbær. Og så lige en klat flødeskum.



Og nårh ja...jeg har virkelig haft meget travlt på arbejdet! Men nu begynder det at lysne, og det samme gør min energi i forhold til bloggen. Så uden at love for meget, så tror jeg godt I kan regne med, at jeg er tilbage. :) 


tirsdag den 19. marts 2013

Squash Pizzabund

skulle det prøves....pizza LCHF-style! :) 

Der findes tonsvis af opskrifter på pizza lavet på en bund af blomkål, men efter anbefaling prøvede vi at skifte blomkålen ud med squash (blomkåls-bunden skal dog også prøves en dag). 

Så her kommer opskrift på vores version af en LCHF-venlig Pizzabund. 

Opskrift på Pizza Squash-bund (lille bradepande)
1 (stor) Squash revet fint
2 æg
1 spsk. Loppefrøskaller
1 god stor håndfuld ost (vi brugte Cheddar og lidt Parmasan)
Godt med Oregano
Salt og Peber

Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 250 grader. 
Riv squash fint (dræn den evt. let - det glemte vi, men det fungerede okay alligevel) og bland den godt med resten af ingredienserne. 

På en bageplade beklædt med pagepapir spredes dejen ud, så tyndt det nu kan lade sig gøre. Brug hænderne eller en ske. 



Forbag bunden ved 250 grader i 11 - 13 minutter, eller til dejen er blevet fint gylden. 



Skru ovnen ned til 200 grader. 
Forbered nu dit fyld. Her er der fri fantasi. :) 

Vores pizza blev med hjemmelavet tomatsovs (som egentlig bare er hvidløg og tomatpurre stegt i olivenolie, hvorefter en dåse hakkede tomater tilføjes, og koges lidt ind. Smag til med salt og peber og evt. lidt agavesirup og oregano) Aalbæks fantastiske Øko Chorizo m. Jalapeno, Mozzerella og løg. 

Bag pizzaen i yderligere 10 minutter ved 200 grader. 

Her er det færdige resultat: 



Den blev virkelig god. Bunden kan dog næppe sammenlignes med en pizza bund. ;-) Den er meget blød, og blev først ''fast'' i det, da den fik lov at køle lidt ned. Men det smagte virkelig godt, og mættede seriøst meget! Dejligt...for så er der rester til frokost i morgen. :) 




tirsdag den 12. marts 2013

Stegt Flæsk med (melfri) Persillesovs

På en r** syg tirsdag faldt jeg over dette dejlige flæsk i supermarkedet. Jeg skulle egentlig have haft kylling...meeen - hvem kan stå for vaske ægte øko-flæsk!? Det er der helt sikkert nogen der kan, men ikke jeg. ;) 


Med flæsk i indkøbskurven kunne jeg også få mulighed for at afprøve "kunsten" at lave en sovs uden meljævning (enhver undskyldning tæller). Det lykkedes faktisk ganske udmærket - og altså hvor var det nemt! 

Så her kommer opskrift på en klassiker i nye klæder: 


Opskrift på Stegt Flæsk med Persillesovs og Blomkål (2 personer)
1 pakke Svinebryst i skiver (øko - så har øfferne haft det godt & er ikke proppet med alt muligt grimt!)
250 ml. Fløde
1 lille Blomkålshoved
1 dusk Persille - hakkes
1 klat Smør
1 Æggeblomme
Salt og Peber

Fremgangsmåde Flæsk
Varm ovnen op til 200 grader. Bank flæsket fladt og læg det på en bagerist med en bageplade under (til at opfange fedtet). Krydder med salt og peber og smæk det i ovnen i ca. 30 - 40 minutter (alt afhængigt af hvor ''kremeret'' du ønsker dit flæsk - vores fik 40 minutter på varmluft...we like it crispy). Vend flæsket halvvejs. Lad det evt. ''dryppe af'' på fedtsugende papir inden du serverer det (når man steger det så sprødt som vi gør, er der ikke noget fedt at ''dryppe af''). 

Fremgangsmåde Persillesovs
Hæld fløden op i en gryde og pisk æggeblommen i. Sæt den over varmen og lad den få et kort opkog under konstant omrøring. Skru herefter ned på lavt blus, og lad sovsen koge lidt ind - rør stadig ind imellem. Pisk en god klat smør i og smag til med salt og peber. Når sovsen er tyknet lidt, tilføjes den hakkede persille. Lad sovsen varme godt igennem igen inden servering.  

Næste gang skal den PROPPES med persille!! :) 

Fremgangsmåde Blomkål
Rens og kog den i let saltet vand i ca. 5 minutter - eller mere alt efter hvor mør du ønsker kålen. Dryp af og server.

Voila! 






onsdag den 6. marts 2013

Test af Elverbrød


Jeg har testet Elverbrødet. Et brød som kan købes hos Guldbageren - enten bagt, eller i poser med brødblanding, som du selv kan bage hjemme.

Et færdigbagt brød koster 20 kr. mens en pose med brødblandingen koster omkring 52 kr. - hér er der til gengæld nok til 5 brød (små - men samme størrelse som det, du kan købe færdigbagt til en 20'er). 

Brøddet er produceret specielt til diabetespatienter med tanke for at lave et brød med et højt indhold af protein og fiber, samt et lavt indhold af sukker og stivelse (kulhydrater). 

Netop denne sammensætning gør brødet egnet til LCHF. Det er næsten blottet for kulhydrat - kun 3 g. per 100 g. færdigbagt brød.


Det er virkelig nemt at bage! Du blander det blot med vand og olie (iflg. udførlig opskrift på bagsiden af posen), samler brødet (tager 1 minut - dejen er lidt "mørdejsagtig" at arbejde med), putter det ind i en kold ovn ved 200 grader, og bager det i 45 minutter. Vupti - du har friskbagt Elverbrød. 


100 g. færdigbagt brød indeholder 14 g. protein,
3 g. kulhydrat, 4,5 g. fedt og 23 g. kostfibre.

Smagen kan man altid diskutere. Det smager meget igennem, og har en meget markant smag af - ja - Elverbrød?? :)

Variation af Elverbrødet
Jeg putter lidt ekstra salt i brødet (ca. ½ tsk.) og omkring 3 tsk. stødt Kardemomme. Det tager lidt af den meget markante ''Elverbrøds-smag''. ;)

Jeg har planer om at prøve lidt andre variationer af brødet. Fx Oregano, Estragon eller måske endda hvidløg - til de gange, hvor brødet anvendes som madbrød. 

Drik vand til - det er smækfyldt med fibre! :)  


Smager godt i en sandwich med
fx tomat, cheddar, kødpølse og salat
(især hvis fyldet er den dominerende del) ;-)

tirsdag den 5. marts 2013

De BEDSTE LCHF burgere!

Vi lavede i weekenden de absolut BEDSTE burgere - eller rettere burgerboller!

Vi serverede dem for to grandvoksne mænd, og alle var enige om, at hvis bare café-burgere var en brøkdel så gode... 
Det var virkelig et hit, som jeg allerede glæder mig til at servere igen.


Måske ikke jordens kønneste burger
- men en af de bedste dét var den! :)
Ikke nok med at de var gode, de var også virkelig nemme at lave OG bedst af alt...LCHF venlige. :)

Opskrift på verdens bedste LCHF Burgerboller (3 store eller 4 små)
3 spsk. Psyllium-frøskaller
1 tsk. Bagepulver
100 g. Sesamfrø
3 Æg
50 g. revet Cheddar

Fremgangsmåde
Bland Psyllium-frøskaller med bagepulver og sesamfrø. Pisk æggene og vend dem sammen med den revede ost. 

Fordel dejen i 3 "klatter" på en bageplade og bag dem ved 200 grader i 10 minutter (varmluft).


Byg din burger
Man kan jo bygge burgeren præcis som man vil.
Vi byggede dem helt traditionelt med tomat, salat, løgringe, agurker, cheddarost, bacon og gode (hakke)bøffer samt nedenstående Chilimayonnaise.


Opskrift på Chilimayonnaise
4 spsk. Hellmanns Mayonnaise
1 tsk. Tomatpuré
½ tsk. Chili (pulver)
Salt og Peber
Tabasco efter smag

Fremgangsmåde
Bland det hele sammen og smag til. 

VELBEKOMME! 


tirsdag den 26. februar 2013

Frilands-deller...

Vi har fundet denne fantastiske Frilands Slagter på hjul, som vi handler kød fra hver gang lejligheden byder sig. 

Ikke alene er alt hendes kød fra dyr på friland, men det er også økologisk og smager fantastisk! Kødet har en helt anden konsistens end selv det øko-kød, du ellers finder i dagligvare butikkerne. Det er mørt og saftigt. 

Hun har denne virkelig gode frikadellefars, som man (hvis man er tidligt nok ude) kan købe - direkte til at forme og stege derhjemme. Super nemt til en dag, hvor det hele gerne må gå lidt hurtigt, og så er det - uden pis - de bedste frikadeller, jeg nogensinde har smagt! Og jeg har ellers smagt nogle ret fantastiske frikadeller i min tid... ;) 

Så her er den nemmeste aftensmad nogensinde....tadaaa...Frilands Slagterens (hjemme-stegte) frikadeller med tomat/Mozzerella salat:



Dem på billedet var endda fra fryseren og havde bare fået en tur i ovnen. Nemmere bliver det da ikke. :) 



søndag den 24. februar 2013

Fertilitet, fristelser og friske morgenboller...

Mini LCHF pause
Vi har haft et par dages ''skørlevned''. Det siges jo, at man med LCHF, skal give sin krop lidt forandring ind imellem. Forandring i form af et øget indtag af kulhydrater. Altså en pause... Der efter sigende skulle kunne booste et vægttab.  

Uanset om det hjælper eller ej, så syntes jeg, at det netop nu var et oplagt tidspunkt for en mini-pause. 


Inseminations pause
 

Vi besluttede fredag (hos gynækologen) at springe en cyklus over i inseminationerne. Mine æg vokser ikke nok (de er lidt PCO-agtige). De løsner sig ganske enkelt inden de er modne til befrugtning.
Dette skulle have været vores 2. inseminations forsøg  og jeg sagde på 3. dagen af min cyklus nej tak til hormoner. Jeg har det rigtig svært ved hormoner. Synes det er noget skidt og har enormt respekt for de bivirkninger, hormoner kan tilvejebringe.
Ikke desto mindre fortrød jeg mit valg...kan jo godt se, at hvis mine æg virkelig ikke vokser nok, så skal de nødvendigvis have et skub og lidt hjælp. 


Så i næste forsøg kommer jeg på hormoner (Pergotime). 

Jeg har indtil nu været ret strikt i min diæt. Så nu hvor denne ægløsning alligevel er frugtesløs, syntes jeg at en lille LCHF pause var på sin plads. 


Friske (LCHF) morgenboller

Men 2 dage med kulhydrater er nu slut, og vi er tilbage på LCHF. Det er helt fint og slet ikke svært! :) Synes faktisk det er rart ind imellem at minde sig selv om, hvad kulhydrater kan gøre ved ens velbefindende. 

Jeg har derfor startet søndag morgen med, at prøve en ny opskrift på morgenboller. 




Opskrift på Morgenboller (4 stk.)

1½ dc. Mandelmel (hjemmelavet)
1 spsk. Hørfrø
1 spsk. Solsikkefrø
4 gode måleskeer HUSK
1 tsk. Bagepulver
½ tsk. Salt
1½ tsk. Kardemomme
2 spsk. god Oliven Olie
2 Æg
1 dc. Creme Fraiche 38%
Sesamfrø til ''pynt''

Fremgangsmåde
Bland først de tørre ingredienser. Pisk dernæst de våde ingredienser i. Skal piskes godt sammen, så brug eventuelt en håndpisker. 
Dejen er på nuværende tidspunkt meget våd og lidt flydende. 




Tænd ovnen på 200 g.. Lad dejen stå og trække i ca. 5-10 minutter. Dejen bliver herefter lidt mere sammenhængende. 





Efter dejens hviletid kan du med en ske nu dele dejen i 4 og sætte dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Form og glat bollerne lidt ud med et par fingre så de bliver pæne. Drys til sidst med Sesamfrø og sæt bollerne i ovnen.
Bages i ca. 15 minutter. 




Tag bollerne ud, og lad dem hvile lidt under et klæde. De er meget bløde lige når de kommer ud af ovnen. Så pas på ikke at trykke for hårdt på dem. 




Nydes med smør, ost, pølse eller hvad du nu har lyst til af gode sager. :) Jeg har netop købt denne Nødecreme (nutella) sødet med Stevia (17 g. kulhydrat pr. 100 g.)... den skulle lige prøves.



Ikke ringe!! Lidt porøse og ''svampede'' - men god smag!  

Så er vi tilbage i LCHF land! :D 




fredag den 22. februar 2013

Endnu en lille lækkerbisken...

Sidste weekend havde vi huset fyldt med gæster, og jeg lod mig inspirere af "Madbandittens" Snickers-Fudge for at kunne servere lidt sødt for dem. 




Opskrift på Peanut Crunchy Fudge
200 g. Mørk chokolade (jeg brugte 80% - men 70% kan også gå)
150 g. Crunchy Peanutbutter (uden tilsat sukker)
½ - 1 tsk. vanillepulver (fx Urtekrams)
3-4 spsk. Sukrin (eller hvad du nu foretrækker)
40 g. smør

Fremgangsmåde
Smelt chokoladen i et vandbad. Når chokoladen er smeltet vender du resten af ingredienserne i. Peanutbutter og smør vil langsomt smelte mens du rører i massen. Du kan nemt smage massen til mens du tilbereder den. 
Beklæd en bakke eller kagedåse med film og held massen deri. 
Sæt på køl, og skær i mundrette bidder når massen er stivnet. Server dem direkte fra køleskabet (de bliver hurtigt bløde). 


Holder sig fint på køl i nogle dage (gode at gå og nipse lidt af eller til en god kop kaffe). :)


Folk var i øvrigt vilde med dem (!) - jeg selv var sådan lidt hmm...men de ''voksede på mig'' (så at sige). ;) Peanutbutteret smager meget igennem, så du skal kunne lide peanutbutter!

tirsdag den 19. februar 2013

Mmmmm...Smoothie

En af de ting jeg elsker ved LCHF er, at det er så nemt at lave smagfulde desserter og 'goodies'. :)

Når man rent faktisk - med god samvittighed - kan fylde godterne med alt fra fløde til smør og peanutbutter, så gør det faktisk ikke så meget, at det ikke er helt så sødt. Synes jeg i hvert fald...

Her kommer en yndling... Der er godt med bær i - så hvis du er meget tilbageholden med kulhydrater, skal du måske passe lidt på. 
Jeg giver plads til den slags. :)





Opskrift på Smoothie
Fløde
Evt. lidt sødmælk
Evt. lidt Græsk Yoghurt 10%
Frosne bær (pas på med de udenlandske, der bør varmebehandles inden brug!!)
Vanille pulver (Urtekram)
Sukrin (eller fx Stevia / Sukrin+)
HUSK

Fremgangsmåde
Hæld det hele op i en blender og blend til rette konsistens er opnået. 
Jeg har undladt at beskrive mængder, da det kommer an på hvor mange bær du har, og hvor fed du kan lide din smoothie. Smoothien på billedet er lavet med jordbær fra haven (frosset ned i sensommeren), fløde, mælk, Sukrin, Vanille pulver - og HUSK (selvfølgelig)

Det er et helt måltid i sig selv. 
- også godt med et drys hakket mørk chokolade (70 - 85%).


fredag den 15. februar 2013

Knækbrød med kerner

De her knækbrød er virkelig nemme at lave - dog tager de lidt tid, men det meste af det er ''ventetid''. De er lidt porøse, men supergode at have under pålæg. Så de er en fast bestanddel af vores husholdning. :)



Her kommer opskriften (som jeg stadig eksperimenterer lidt med, bl.a. har jeg valgt at tilføje HUSK, for at få en smule flere fibre, og et lidt mere sammenhængende knækbrød). 

Knækbrød med kerner
2 dl hørfrø (du kan vælge at male den ene halvdel i en kaffekværn - det har jeg dog ikke gjort)
1½ dl græskarkerner
1 dl sesamfrø
1 dl solsikkekerner

4 måleskeer HUSK
1½ tsk salt
3 dl koldt vand
1 æg


Fremgangsmåde
Bland alle ingredienserne i en skål (tørre ingredienser først) og bland det derefter grunddigt til ægget er rørt helt ud og alle kerner er fugtige. 
Lad blandingen stå en times tid (herefter bliver den lidt mere sammenhængende).



Tænd ovnen på 125 grader (jeg eksperimenterer lidt med at give dem lidt mere varme og lidt kortere tid - men efter sigende, skulle de gode fedtstoffer forblive intakte, hvis de ikke får mere varme end 125 g. - jeg synes dog, at knækbrødene får en lidt bedre smag ved lidt hårdere varme, da kernerne bliver lidt ''brændte''). 

Klap dejen tynd (den skal stadig være våd og klistret (men ikke flydende) - ellers kan du tilføje lidt vand) på en bageplade beklædt med bagepapir - eller rul den tynd mellem to stykker bagepapir med en kagerulle (jeg klappede mine flade). 

Bag dem i 2 timer (alt afhængigt af hvor varm du har valgt at sætte ovnen). 

Når de er færdige og afkølede brækker du dem i passende størrelser. 

Server med smør, din yndlings ost eller hvad du nu synes. :)

Denne opskrift findes på næsten samtlige blogs omkring LCHF. Mange steder kaldes den for Frøkiks. Jeg vælger dog at kalde dem knækbrød, da de minder mig helt utroligt meget om det knækbrød jeg førhen bagte med mel og kerner. Min variant adskiller sig ved tilføjelse af HUSK. Det føjer fiber til knækbrødet og giver et mere sammenhængende og fast knækbrød. 




mandag den 11. februar 2013

Kedelig mandag morgen..

Kedelig mandag morgen (efter en uges ferie) startede med en omgang Græsk Yoghurt 10%, blåbær, mandler og Sukrin Gold...samt et drys HUSK (jeg er så bange for, ikke at få nok fibre efter rugbrød og Helseklidbrød ikke længere er så stor en del af mit liv).
Og når ja...en kop kaffe med fløde. :)

Jeg er blevet ret glad for Sukrin Gold - det dufter som brun farin, og smager pænt meget derhenad dog uden at søde helt så meget (hvilket egentlig ikke er en dårlig ting). 

Lørdag aften fik vi en ovnstegt øko høne med hjemmelavet ColeSlaw - virkelig godt. 
I aften blev det til en super nem aftensmad, med resten af kyllingen smidt i ovnen med ost og krydderier - og en genopfrisket ColeSlaw. Hurtigt, nemt og godt...for hverdags mad at være. ;)


Indrømmet...det ser ikke så spændende ud - men det opfyldte alle krav til et varmt og sundt måltid mad.