tirsdag den 19. marts 2013

Squash Pizzabund

skulle det prøves....pizza LCHF-style! :) 

Der findes tonsvis af opskrifter på pizza lavet på en bund af blomkål, men efter anbefaling prøvede vi at skifte blomkålen ud med squash (blomkåls-bunden skal dog også prøves en dag). 

Så her kommer opskrift på vores version af en LCHF-venlig Pizzabund. 

Opskrift på Pizza Squash-bund (lille bradepande)
1 (stor) Squash revet fint
2 æg
1 spsk. Loppefrøskaller
1 god stor håndfuld ost (vi brugte Cheddar og lidt Parmasan)
Godt med Oregano
Salt og Peber

Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 250 grader. 
Riv squash fint (dræn den evt. let - det glemte vi, men det fungerede okay alligevel) og bland den godt med resten af ingredienserne. 

På en bageplade beklædt med pagepapir spredes dejen ud, så tyndt det nu kan lade sig gøre. Brug hænderne eller en ske. 



Forbag bunden ved 250 grader i 11 - 13 minutter, eller til dejen er blevet fint gylden. 



Skru ovnen ned til 200 grader. 
Forbered nu dit fyld. Her er der fri fantasi. :) 

Vores pizza blev med hjemmelavet tomatsovs (som egentlig bare er hvidløg og tomatpurre stegt i olivenolie, hvorefter en dåse hakkede tomater tilføjes, og koges lidt ind. Smag til med salt og peber og evt. lidt agavesirup og oregano) Aalbæks fantastiske Øko Chorizo m. Jalapeno, Mozzerella og løg. 

Bag pizzaen i yderligere 10 minutter ved 200 grader. 

Her er det færdige resultat: 



Den blev virkelig god. Bunden kan dog næppe sammenlignes med en pizza bund. ;-) Den er meget blød, og blev først ''fast'' i det, da den fik lov at køle lidt ned. Men det smagte virkelig godt, og mættede seriøst meget! Dejligt...for så er der rester til frokost i morgen. :) 




4 kommentarer:

  1. Det er en lækkert opskrift! Tak fordi du deler. Hav en dejlig påskeferie, hilsen Pia.

    SvarSlet
  2. Tak Pia. :) Dejligt at du kan lide den!
    Rigtig god Påske til dig også!! :)
    Bedste hilsner
    Ditte

    SvarSlet
  3. Har linket til din side fra min side, fordi jeg lavede en variation af denne pizza. Forøvrigt smager det jo fantastisk :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Rigtig glad for, at du kan lide pizzaen. Den ER bare rigtig god ja. :) - og tak for link!!!
      Bedste hilsner
      Ditte

      Slet