torsdag den 7. marts 2013

Vægttab med LCHF

Okay! Lettere desillusioneret må jeg indrømme, at det med vægttab bare ikke er let!




LCHF er måske vejen? Jeg ved det ikke! Men selv med LCHF er kunsten svær, og der vil stadig være afsavn og retningslinjer, der skal følges. 

Da jeg startede på LCHF, tabte jeg lynhurtigt ca. 3 kg. - de letteste 3 kg. jeg nogensinde har tabt. Jeg var meget begejstret! :)

Jeg syntes det hele gav mening! 

"Sænk din insulin, og du vil tabe dig" - det giver virkelig god mening for en insulinresistent, der ellers har kæmpet med at tabe sig på konventionelle kure høje på kulhydrat. 
Det giver STADIG god mening...men jeg taber mig bare ikke (lige nu).
Jeg har endda taget en smule af det tabte på. 

Jeg vil lige gøre det klart...i bund og grund spiser jeg ikke LCHF for at tabe mig, men for at få styr på min insulinresistens og forhåbentlig blive gravid et sted i forløbet. 
MEN...jeg ville nu gerne af med de sidste 5 - 6 kilo, og en vægtøgning (uanset hvor lille) er en hån direkte op i mit åbne ansigt...nu hvor jeg lige syntes det gik så godt, og jeg havde ''fanget fidusen''. Øv... ;) 


Gode råd til et vægttab med LCHF
Når jeg læser gode råd om hvordan man taber sig på LCHF, så vil det uanset hvad lede til afsavn og en mere strikt diæt (i min optik). No easy way out... ;)

Nogle af rådene lyder (i kort version) som følger:

  • Hold igen med nødder, da de indeholder en del kulhydrat
  • Spis mindre mejeriprodukter såsom yoghurt, mælk og ost, da disse kan indeholde en hel del mælkesukker og proteinet i mælken kan øge insulinniveauet (smør ekskluderet) 
  • Spis mere protein (skriver nogen - da det øger forbrændingen og mætheden)
  • Spise mindre protein (skriver andre - da for meget protein øger insulinniveauet)
  • Hold stress niveauet nede (Cortisol kan besværliggøre ethvert vægttab)
  • Pas på at du ikke spiser for mange kulhydrater - du tror måske du spiser Low Carb, men der findes så mange fælder derude (læs om én af dem her på Lørnas blog)
  • Undgå kunstige sødestoffer (de kan efter sigende få dit insulinniveau til at stige - bl.a. alene ved kroppens forventning om, at den vil få noget sødt)
  • Spis kun til måltiderne (hold igen med snacks og kager - også selvom disse er LCHF venlige)
  • Motioner (gerne enten muskel- eller intervaltræning, der gør kroppens celler mere følsomme overfor insulin)
  • Hold igen med alkohol og mørk chokolade 
Jeg har hovedsageligt hentet disse kostråd fra dietdoctoren (der i øvrigt kører en følgeton med slankeråd) og Anna Halléns kostråd (hentet fra Marias LCHF blog). 

Nej! Det skal ikke være let...
Og det er heller ikke let, at gennemskue alle kostrådene. 
Insulin er en kompliceret størrelse! 
Hvis kroppen - bare i forventningen om at få kulhydrat - kan begynde at producere insulin! Hvordan kan man så vinde!? Og hvis protein (også i form af mejeriprodukter) pludselig også er en insulin-trigger...hvad er der så næsten tilbage ud over grøntsager og olier? 

Men jeg giver ikke op!
Niks. For når alt kommer til alt er der ingen tvivl om, at jeg uanset hvad, vil sænke mit insulinniveau med LCHF (ift. konventionelle kostretninger). 
Desuden: et vægttab er et vægttab, og man skal være tålmodig med vægttab! Det kan komme i bølger, og der vil altid være perioder, hvor alt bare står stille og frustrationerne melder sig (hvis man lader dem).
...og dét vil jeg så prøve: Ikke at lade frustrationerne melde sig (!) og samtidig holde fokus på hvorfor jeg spiser LCHF, og huske på alle de gode ting denne livsstil bringer med sig! :)


2 kommentarer:

  1. Det ER rigtig svært... Især hvis man har været super fokuseret på sin vægt i lang tid. Jeg har selv svært ved at slippe min badevægt (det er på ingen måde lykkedes mig endnu), men jeg har fundet en bedre ven - og det er målebåndet! Jeg vejer i øjeblikket kun 5 kg mindre end da jeg startede, men på centimeterne er der himmelvid forskel. Mit tøj er for stort (en problematik jeg ikke har haft inde på livet i laaaaang tid) og jeg kan se det på mig selv i spejlet. Føler mig faktisk lidt lækker igen ;)
    Jeg ved ikke hvad der sker med min krop, men det sker og jeg elsker det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så sejt, at du har tabt 5 kg.! Som jeg husker det fra din blog, har du faktisk ikke været i gang i super lang tid. :)
      Du har jo helt ret...vægten betyder i virkeligheden ikke så meget!! Det gør den velvære, der følger med!
      Jeg har på LCHF kun tabt nok ca. 2 kg. Men inden da har jeg tabt 6 kg. på hhv. kalorielav diæt med megen motion (lidt KISS agtig), samt på streng KISS diæt (uden så megen motion). Nok 50/50 vægttab til hver del.
      Så med 8 kg. bag mig (et vægttab der har taget mig næsten ét år!) har jeg nu også skiftet bukserne ud og folk har i et stykke tid kommenteret mit vægttab. Det er jo skønt. :) Min krop føles meget meget bedre!
      Men mere vil ha mere!! ;) - ej pjat...du har fat i den lange ende...mærk hvordan din krop har det. Og HEY - den har det jo rigtig rigtig godt! :D

      Slet