torsdag den 7. marts 2013

Hjemmelavet LCHF venlig is

Jeg elsker is! Og (i danmark) er der ikke de store muligheder for at købe LCHF venlig is...så hvad gør man? Køber en ismaskine! 



Den blev afprøvet her den anden dag - med stor succes. Det er nemt, forholdsvis hurtigt og smager dejligt (og så er det jo fantastisk, at måtte spise fløde-is uden at skamme sig (alt for meget)). 


Opskrift på hjemmelavet Vanille-is (lavet på ismaskine nok til 4-5 pers.)
3 Æggeblommer (pasteuriserede)
70 g. Sukrin Melis (eller andet sødemiddel)
250 g. Fløde
200 g. Sødmælk
1 stang Vanille (kornene derfra) (Vanillepulver fra Urtekram kan også bruges)

Fremgangsmåde
Pisk æggeblommer med Sukrin til det er let og skummende. Pisk fløden næsten stiv. Bland Vanille i æggeblommemassen og rør herefter fløde og æggeblomme sammen til en jævn og glat ''creme''. 
Smag den eventuelt til allerede inden massen puttes i ismaskinen - nogen kan lide den sødere, andre ikke. Jeg synes faktisk den var lidt rigelig sød...så jeg tror, jeg holder lidt igen med Sukrin næste gang og i stedet smager mig frem til rette mængde sødemiddel. 

Ismassen kommes i ismaskinen og køres til den har den ønskede konsistens (kommer an på ismaskinen). 

"Grund"isen herover kan varieres frit (fx med kakao, frugt, chokoladestykker, lakridspulver, kaffe). :) 

Vi spiste den som den var - vanille - serveret med hakkede (usaltede) Pistacenødder og hakket 70% Chokolade. 


Den smagte også fantastisk overhældt med lidt
stærk kold espresso!




2 kommentarer:

  1. Hvornår skal sødmælken i opskriften?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Peter
      Det er da et super godt spørgsmål!
      Det skal jeg beklage, den er glemt. Men den blandes sammen med æggemassen inden fløden blandes i.
      Tak for rettelsen....jeg får det føjet til en af dagene. :)
      Ditte

      Slet