Viser opslag med etiketten Diæt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Diæt. Vis alle opslag

torsdag den 7. marts 2013

Vægttab med LCHF

Okay! Lettere desillusioneret må jeg indrømme, at det med vægttab bare ikke er let!




LCHF er måske vejen? Jeg ved det ikke! Men selv med LCHF er kunsten svær, og der vil stadig være afsavn og retningslinjer, der skal følges. 

Da jeg startede på LCHF, tabte jeg lynhurtigt ca. 3 kg. - de letteste 3 kg. jeg nogensinde har tabt. Jeg var meget begejstret! :)

Jeg syntes det hele gav mening! 

"Sænk din insulin, og du vil tabe dig" - det giver virkelig god mening for en insulinresistent, der ellers har kæmpet med at tabe sig på konventionelle kure høje på kulhydrat. 
Det giver STADIG god mening...men jeg taber mig bare ikke (lige nu).
Jeg har endda taget en smule af det tabte på. 

Jeg vil lige gøre det klart...i bund og grund spiser jeg ikke LCHF for at tabe mig, men for at få styr på min insulinresistens og forhåbentlig blive gravid et sted i forløbet. 
MEN...jeg ville nu gerne af med de sidste 5 - 6 kilo, og en vægtøgning (uanset hvor lille) er en hån direkte op i mit åbne ansigt...nu hvor jeg lige syntes det gik så godt, og jeg havde ''fanget fidusen''. Øv... ;) 


Gode råd til et vægttab med LCHF
Når jeg læser gode råd om hvordan man taber sig på LCHF, så vil det uanset hvad lede til afsavn og en mere strikt diæt (i min optik). No easy way out... ;)

Nogle af rådene lyder (i kort version) som følger:

  • Hold igen med nødder, da de indeholder en del kulhydrat
  • Spis mindre mejeriprodukter såsom yoghurt, mælk og ost, da disse kan indeholde en hel del mælkesukker og proteinet i mælken kan øge insulinniveauet (smør ekskluderet) 
  • Spis mere protein (skriver nogen - da det øger forbrændingen og mætheden)
  • Spise mindre protein (skriver andre - da for meget protein øger insulinniveauet)
  • Hold stress niveauet nede (Cortisol kan besværliggøre ethvert vægttab)
  • Pas på at du ikke spiser for mange kulhydrater - du tror måske du spiser Low Carb, men der findes så mange fælder derude (læs om én af dem her på Lørnas blog)
  • Undgå kunstige sødestoffer (de kan efter sigende få dit insulinniveau til at stige - bl.a. alene ved kroppens forventning om, at den vil få noget sødt)
  • Spis kun til måltiderne (hold igen med snacks og kager - også selvom disse er LCHF venlige)
  • Motioner (gerne enten muskel- eller intervaltræning, der gør kroppens celler mere følsomme overfor insulin)
  • Hold igen med alkohol og mørk chokolade 
Jeg har hovedsageligt hentet disse kostråd fra dietdoctoren (der i øvrigt kører en følgeton med slankeråd) og Anna Halléns kostråd (hentet fra Marias LCHF blog). 

Nej! Det skal ikke være let...
Og det er heller ikke let, at gennemskue alle kostrådene. 
Insulin er en kompliceret størrelse! 
Hvis kroppen - bare i forventningen om at få kulhydrat - kan begynde at producere insulin! Hvordan kan man så vinde!? Og hvis protein (også i form af mejeriprodukter) pludselig også er en insulin-trigger...hvad er der så næsten tilbage ud over grøntsager og olier? 

Men jeg giver ikke op!
Niks. For når alt kommer til alt er der ingen tvivl om, at jeg uanset hvad, vil sænke mit insulinniveau med LCHF (ift. konventionelle kostretninger). 
Desuden: et vægttab er et vægttab, og man skal være tålmodig med vægttab! Det kan komme i bølger, og der vil altid være perioder, hvor alt bare står stille og frustrationerne melder sig (hvis man lader dem).
...og dét vil jeg så prøve: Ikke at lade frustrationerne melde sig (!) og samtidig holde fokus på hvorfor jeg spiser LCHF, og huske på alle de gode ting denne livsstil bringer med sig! :)


onsdag den 27. februar 2013

Du sætter selv dagsordenen!

Lad mig med det samme slå det fast; jeg ér og bliver ingen fanatiker!

Jo, jeg spiser i store træk efter LCHF principperne, og det faktum alene vil mange ''normalt-spisende'' kalde for fanatisme.

Men blandt LCHF-folket, er jeg bestemt ingen fanatiker, og jeg tror aldrig, jeg bliver det! Jeg er nået dertil i mit liv, hvor jeg ønsker (og arbejder på (!)) at få så afslappet et forhold til mad som muligt (med stadig hensyntagen til min insulinresistens!).

Jeg har altid haft en aversion overfor sundhedsapostle, der prædikede enten den ene eller den anden kostretning som ''den nye sandhed'' og ''det eneste rigtige - i sundhedens navn, Amen''.
Der stilles inden for enhver diæt regler op, der gør at du sikkert altid vil føle, at hvis du træder uden for disse ''mure'' af regler, så synder du, og ''skal have det dårligt med, at være trådt ved siden af''.  

Jeg ønsker ikke at bringe dig derhen!

Der findes også retninger inden for LCHF, som er meget stringente og holder hårdt på at spise den ''rene'' LCHF kost, hvor man udelukkende spiser naturlige råvarer (fx ingen kunstige sødemidler) og kun meget sparsomt indtager produkter, der kan erstatte nogle af de fødevarer som man på LCHF ellers udelukker (fx nøddebrød i stedet for rug-/franskbrød, kerne knækbrød i stedet for kiks eller konventionelt knækbrød, Stevia og Sukrin kager bagt på nøddemel fremfor hvede- og sukkerholdigt bagværk).

Rendyrket LCHF fungerer godt for nogen...men ikke for alle.
Jeg har valgt LCHF fordi det er godt for mig. Årsagen til, at LCHF fungerer for mig, er blandt andet fordi jeg har insulinresistens, og derved tager på, bare jeg kigger forkert på en kulhydrat (!), og fordi de mængder af insulin min krop producerer, hvis jeg spiser forkert, på sigt kan gøre mig disponibel for en lang række sygdomme.
Derudover synes jeg maden smager godt! Mit blodsukker holdes stabilt og min lækkersult holdes (i det store hele) i ave. LCHF fungerer godt for både min psyke og min krop.
What's not to like? :)

En anden årsag til at LCHF fungerer for mig er også, at jeg ikke føler, at jeg behøver at være asketisk for at gøre noget godt for min krop (og min sygdom). 

Så ja...jeg har nok et afslappet forhold til LCHF, og ''træder ved siden af'' de kostråd som de stringente LCHF'ere anbefaler.
  • jeg spiser kerner hver dag.
  • jeg spiser nødder næsten dagligt.
  • jeg bager ind imellem en LCHF-kage.
  • jeg putter Sukrin-Gold og bær på min Græske Yoghurt.
  • jeg drikker saft eller sodavand sødet med kunstige sødemidler, og spiser ''the occational'' Nellie Dellie lakrids!
  • ...og hovedsageligt spiser jeg alle de gode ting, som LCHF også er fyldt med: masser af grøntsager, kød i alle afskygninger, gode oste, smør, fløde, yoghurt og sunde olier.
Hvis du har det bedst med at ''gå hele vejen'', så er det dit valg.
Hvis du trives bedst med kun at tage en håndfuld af principperne og inkorporere dem i din hverdag, så er det dit valg.


I bund og grund er mit budskab: Find ud af hvad der er bedst for dig (sind og krop), tag valget, lev det ud i livet og HAV DET GODT MED DET! Lad ikke andre diktere, hvad der er ''det rigtige'' eller ''det forkerte''. Du kan helt sikkert mærke på dit humør og på din krop, om noget er godt for dig eller ej!

Det handler i sidste ende om livskvalitet! :)